Turen i supermarkedet

Hvem bestemmer, hvad du køber ind?

Er det dig eller er det supermarkedet?

Jeg håber, det er dig. Men hvis supermarkedet gør det godt, så har de også en stor indflydelse på, hvad der kommer i din kurv eller vogn, og dermed også på din tallerken.

Jeg har været mange år i supermarkedet. Det var i føtex jeg i sin tid stod i lære, men nåede også forbi Rema 1000, og siden er det blevet til alverdens jobs for Coop og smagsprøver i Meny.
Derudover rejser jeg rundt i landet for Forbrugerrådet Tænk og underviser børn og unge i forbrug og indkøb.

Lidt historie

Supermarkedet er en konstellation, som vi skal være glade for. Ellers skulle vi selv rundt til alle producenterne eller være selvforsynende som Bonderøven.

Det startede helt tilbage i 1800-tallet, hvor man i England begyndte at gå sammen i foreninger for at få varer hjem.
I Danmark startede det i Thisted i 1866, hvor Pastor Sonne blev den første brugsuddeler. Det blev starten til FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, som vi i dag kender som Coop. Dengang var der ikke tale om butikker, men i stedet en form for andelsforeninger, som man var medlem af. Folk i byen var afhængige af at få varer, og det var brugsuddelerens opgave at få varerne hjem.

De moderne supermarkeder kom i høj grad med 1960’ernes fremgang. Der var brug for flere varer, som var mere eller mindre færdiglavede, da husmoderen nu var kommet på arbejdsmarkedet.

I 1960 så føtex dagens lys i Guldsmedegade i Aarhus. Det var Herman Salling, der stod bag. Hans far havde, som en anden matador, været manufakturhandler. Med føtex var det da også tekstilerne, der kom ind i sortimentet. “føtex” er en sammentrækning af ordene “fødevarer” og “tekstil”.
I 1961 kom også Kvickly som også er et såkaldt dobbeltsupermarked med både tøj og dagligvarer.

I 1970 kom så Bilka. Danmarks første og eneste hypermarked. Altså et kæmpe supermarked med fokus på store mængder og billige priser. Igen var det Salling, der stod bag. Bilka er en sammentrækning af “billig” og “kaufhaus”, som betyder billigt varehus.

I 1980’erne havde discountbutikkerne deres indtog. Fra Coop kom fakta, fra Salling, dengang Dansk Supermarked, kom Netto og fra Tyskland i syd kom Lidl og Aldi.
Senere har vi også stiftet bekendtskab med norske Rema 1000. Rema er en sammentrækning af “Reitan” og “mat”, altså Reitans mad. Og “1000” var det antal varenumre, som de ville forhandle. Det er dog blevet til en del flere sidenhen.
Discountbutikkerne slog på et mindre udvalg, mindre service, men til gengæld var prisen helt i bund.
I dag har de fleste discountbutikker udviklet sig til lokale købmænd. Udvalget er blevet noget større, men ofte uden alt for mange specialvarer.

Det sidste nye skud på stammen indenfor supermarkeder er netsupermarkeder som nemlig.com, som så dagens lys i 2010.

Indretning

Supermarkedet er indrettet, så det fører dig rundt i hele butikken.
En standard forbruger skal have helt bestemte varer til deres hverdag, og supermarkdet kan derfor lede folk rundt i hele butikken ved at placere dem strategisk korrekt. Det er varer som kolonialvarer, brød, mejeri og andre kølevarer, øl og vand, rengøring og ikke mindst frugt og grønt.
Hvis man placerer disse på et planogram over butikker, så vil man se, at de ligger placeret i hver deres hjørne.

I discount vil man finde grøntafdelingen i starten, da man forbinder det grønne med friskhed, som vil give os en større købetrang, også selvom vi aldrig kunne drømme om at spise en gulerod.

I bunden af butikken finder man kølevarerne. Dette skyldes både deres status som kravvarer, altså varer som vi skal have, men også at kølerum kræver lagerplads og installationer.

Nonfood, altså “ikke fødevarer” som tekstil, elektronik eller bøger vil ligge i start eller slutningen af butikken. Det er jo sjældent, at vi tager i supermarkedet for at købe en bestemt bog. I stedet bliver vi inspireret på vej til kassen.

Slikket er ofte diskuteret. Butikkerne har ikke en aftale med tandlægeforeningen. De er ikke ude på at ødelægge vores tænder eller anden sundhed.
Men det søde sælger!
Det står meget sjældent på vores indkøbsseddel, men får alligevel sneget sig op på båndet.
Og så er det en ukompliceret vare med meget lang holdbarhed. Så slikket kan fint ligge oppe i nærheden af kassen, hvor der ofte er kø. Og det vil se lige så fint ud efter 3 måneder, som den dag, det blev sat op. Det ville ikke være tilfældet, hvis det var æbler og pærer, der blev placeret der.

Hylderne

Hylderne er sjældent indrettet tilfældigt. Det er faktisk en større videnskab. I mange butikker bliver der rykket rundt på varerne mange gange i løbet af året. Dette skyldes selvfølgelig, at sortimentet ændrer sig. Om vinteren sælges der pebernødder, og om sommeren er det kammerjunker. Det kræver vi jo som forbrugere.
Men butikkerne vil selvfølgelig gerne optimere deres salg. Det gør de ved at inspirere os til at prøve noget andet.
Ofte vil man kunne finde de varer, som står på indkøbssedlen nederst på hylden.
Det er de helt almindelige varer, som ikke er noget særligt eller specielle. Det er fx de helt almindelige rosiner, den almindelige kaffe, hvedemelet der bare er mel eller de helt almindelige hakkede tomater.
Det er sjældent, at der står “økologiske cherrytomater kogt i egen sovs og på stilk”. Der vil højst sandsynligt stå “hakkede tomater”. Denne variant skal vi derfor inspireres til at købe. Den vil derfor stå i vores øjenhøjde.

Mit råd er derfor:
Kig på hele reolen. Også nederst. Og find den vare du helst vil have. De specielle cherrytomater kan sagtens være det helt rigtige, men ikke fordi du ikke gad kigge ned.

Impulskøb

Mange har sikkert mødt varer rundt omkring i butikken, som skal inspirere dig. Det kan være kogebøger i slagterafdelingen eller små citronbolde ved fisken. Det kan faktisk være en god ide. Proptrækkeren ved vinen kan være en god ide at få med, hvis man skal på picnic i det grønne og har investeret i en dyr flaske med korkprop. Men der er jo ingen grund til at købe nye proptrækkere hele tiden.

Om onsdagen kan man også finde “Onsdagssnegle” i mange butikker. Det er en bløddejssnegl, som kun fås om onsdagen.
Tricket med at navngive den efter dagen er helt genial. Vi er jo nærmest nødt til at købe den, for det er jo onsdag. Den er der jo ikke i morgen, så vi må skynde os at købe den i dag.
Det er “limited edition” for bagerafdelinger.

Så mit råd er her: Vær bevidst om dine impulskøb. Har du virkelig brug for en proptrækker? Og skal du spise en snegl bare fordi det er onsdag? (Onsdagssnegle falder jeg selv for…..)

Så hvem bestemmer?

Vi lever i et forbrugssamfund, som er drevet af forbrugernes ønsker, men vores ønsker kan jo på den anden side påvirkes af butikkernes udvalg. Det er lidt som hønen og ægget….

Supermarkedet er afhængige af at opfylde forbrugernes ønsker og tilbyde forbrugerne det, de vil have.
Men de er særligt interesseret i at have loyale kunder, som kommer igen.
Supermarkederne er derfor ikke interesseret i, at du køber dig fattig i produkter, som du ikke har brug for.
Det er simpelthen en dårlig forretning.
For hvis kunderne bliver fattige, så køber de jo ikke mere.
Og hvis kunderne mister tilliden til det enkelte supermarkedet, så finder de bare et andet.

Det er derfor en rigtig god forretning at have glade kunder.
Dermed ikke sagt at alle supermarkeder er lige gode til denne disciplin…. Men det har aldrig været meningen, at supermarkederne har skullet snyde sine kunder.


Så måske er det ikke så vigtigt, hvem der bestemmer. Bare vi er enige om, at både forbrugere og supermarked har en vigtig position og stemme.

Læs meget gerne mere på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside, tænk.dk, hvor du kan finde flere gode råd om, hvordan du gebærder dig i supermarkedet.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *